tirsdag den 18. juni 2013

Megareksi

Megareksi forekommer nok oftere hos drenge end det gør ved piger. Har man Megareksi går man nemlig meget op i at være rigtig muskuløs, og man kan ikke blive stor nok. De tænker rigtig meget på sundhed og hvordan deres krop ser ud.
Det starter ofte ud med at de har alt for lavt selvværd, eller føler sig lille i forhold til alle andre.
     Nogen betegner det som en omvendt Anorexi fordi man spiser så meget hele tiden, og dyrker rigtig meget motion stort set hver dag, hvis ikke flere gange om dagen. Ligesom kvinder med Anorexi ikke kan blive tynde nok så kan mænd med Megareksi ikke blive store og muskuløse nok. De har det også på samme måde med deres spejlbillede, de ser det helt anderledes og forvrænget i forhold til hvordan det rigtigt er, og derfor bliver de ved fordi ikke kan se nogen forandring.
     Al træningen og kosten ender med at styrer ens hverdag og alt andet kommer i anden række. Det kan også være svært at komme med til sociale sammenkomster fordi det ikke følger deres sædvanlige kostvaner. Deres hverdag er nøje planlagt med hvad de skal spise, hvor meget de skal spise og hvornår de skal spise og hvornår og hvor tit de skal træne.
     Nogen har ikke tålmodigheden til at vente på at der skal ske fremskridt, så de køber ekstra proteinpulver til maden. Det kan nemlig købes hos fitnesscentrene, hvor de alligevel er så tit. Er det meget slemt begynder nogen også at tage anabolske steroider, og det kan ende ud i et direkte misbrug. Ikke nok med at det er rigtig usundt for dem, så bliver nogen af dem også meget aggressive og det kan gøre det svært for dem at være i det sociale samfund.

Det er selvfølgelig ikke kun mænd som træner sig selv til at blive muskuløse. Nogle kvinder træner også sig selv til konkurrencer, hvor det gælder om at være mest muskuløs.

NES & NED

NES og NED er ikke lige så udbredt som Anorexi og Bulimi men kommer som nogle af de næste mest udbredte. Men der er bare ikke så mange der kender dem. De minder lidt om hinanden, ved begge to spiser man om natten.

NES - Night Eating Syndrome

Ved NES indtager man omkring halvdelen af dagens kalorier efter kl. 18.00 og før morgentimerne. De spiser næsten heller aldrig morgenmad, og måltiderne inden kl. 18.00 er også meget begrænset. De lider også samtdig meget af søvnproblemer. De vågner op til 3-4 gange om natten og har en voldsom trang til kalorie- og kulhydratrig mad. De har meget svært ved at falde i søvn igen, hvis ikke de får noget at spise. De kan ikke gøre for at de bliver ved med at vågne, og føler tit skam dagen efter. De har det dårligt med det, og føler at de ikke kan styre deres kostvaner.


NED - Night Eating Disorder

NED foregår på sammen måde som NES, man står op flere gange om natten og har brug for noget at spise. Men i forhold til NES så er du ikke ved bevidsthed når du står op spiser. Det er lidt ligesom søvngængeri. Tit opdager personerne først næste dag, at de har været oppe at spise. De finder tomme embalager eller krummer og ander der viser at de har været oppe om natten. Stort set alle er flove over det, eller skammer sig og er bange for at de helt mister kontrollen ovver hvor meget mad, og hvor mange kalorier de indtager. Der er også dem som nægter at de har været oppe at spise, også selvom de finder beviserne på at de har gjort det.

Bulimi

Bulimi går også ud på at sulte sig, ligesom ved Anoreksi. De har også den samme følelse af, at de er for tykke, eller blive for tykke, selvom de egentlig har en hel normal vægt. Det her foregår bare på en lidt anden måde.

Oprindeligt er det et græsk udtryk og betyder 'oksehunger', men det betyder ikke at folk med Bulimi har en større appetit end alle andre. De får bare deres anfald, hvor de overspiser og bagefter fortryder det, og går ud og tvinger sig selv til at kaste op. Det starter med, at de får en uimodståelig trang til at spise, og de føler at de ikke kan stoppe igen eller blive ordentlig mæt.
     Deres overspisninger kommer i anfald eller episoder, hvor de lige pludselig spiser meget større mængder mad end normalt, og så fortryder de det lige med det samme igen, og går som sagt ud og kaster op det hele op igen. Men det at gå og kaste op så tit er hverken godt for ens mave, tænder eller hals. De "ætser" sig selv op inden i. Deres tænder bliver dårlige, og deres hals bliver også helt ødelagt inden i. Og hvis det sker i rigtig tit i lang tid kan de i værste fald ende med at dø af det, fordi deres krop bliver helt ødelagt inde i.


Grunden til det starter er ofte, at de prøver og følge en eller anden speciel diæt eller restriktiv spisning, de spiser altså mindre end hvad kroppen egentlig har brug for. Der er også nogen som stadigvæk spiser meget restriktivt uden for deres bulimiske perioder, eller øger deres energiforbrug. De dyrker en masse selvtvungen motion for at holde vægten nede og forbrænde alle kalorierne.

Personer med bulimi har som regel altid en normal vægt når de starter på deres perioder eller anfald, men deres vægt kan sagtens svinge med 5-10 kg på bare få uger.