Lige meget om barnet lider af en spiseforstyrrelse eller ej, eller forældrene bare ikke ved det, så er det altid godt at holde øje med barnet. En gang imellem kan man tage en lille snak med barnet/den unge om hvordan det går i skolen, forholdet til lærerne, hvordan det går blandt vennerne og måske hvis barnet/den unge er skilsmissebarn, så hvordan det går hos den anden forældre og papforældrene. Men man skal nok passe på at man ikke går for meget ligefem, for så kan de ende med at lukke sig endnu mere ind i sig selv, fordi de ikke er klar til at snakke om det eller skammer sig over noget. Gør barnet/den unge klar over at de kan komme og snakke hvis de har nogle problemer, lige meget hvad eller hvem det handler om. Er de i forvejen usikre og har et lavt selvværd kan det svært for dem at åbne sig over for andre, også selvom det er familie eller nære venner. Hvis barnet/den unge helst ikke vil snakke med sine forældre om deres problemer så kunnne forældrene også vise/fortælle dem om hjemmesider med chatte eller telefonnumre med rådgivning eller bare en snak hvis de har brug for at komme ud med noget der fylder for meget for dem, inde i dem selv.
Som voksen kan du:
- Støtte barnet i deres tro på sig selv, og overbevise dem om at de er gode nok som de er
- Være ekstra opmærksom på dem som måske ikke trives helt så godt
- Give dem positive holdninger til mad, motion, krop og vægt.
- kende til de tidlige signaler der viser at noget ikke er som det skal være
- En gang imellem tale med barnet om hvordan det har det og hvordan det går
- Sørge for at han/hun ikke fortsætter den sociale isolation som personen er ved at bringe sig selv i
Ingen kommentarer:
Send en kommentar